Advokatfirmaet Flemming Jensen i Herning søger advokat eller 3. års advokatfuldmægtig indenfor konkursret

 

Advokatfirmaet Flemming Jensen søger advokat eller 3. års fuldmægtig på grund af travlhed. Vi tilbyder stillingen indenfor insolvensret (konkursboer). Stillingen kan kombineres med andre fagområder efter dit ønske.


Generelt
For stillingen gælder, at der er gode udviklingsmuligheder i jobbet såvel fagligt som personligt, idet du selv kan være med til at præge din hverdag. Vi forventer, at du er resultatorienteret og kan rådgive om og anbefale juridiske holdbare løsninger. Du er ambitiøs og har et højt fagligt niveau.


Vi tilbyder
For stillingen gælder, at vi tilbyder en spændende og attraktiv stilling med gode arbejdsvilkår i en afslappet, men også seriøs atmosfære.


Der er både mulighed for en 37 timers arbejdsuge forstået som netop og ikke mere end 37 timer, men der er også mulighed for en længere arbejdsuge - alt efter dit ønske. For os er det vigtigt, at vore medarbejdere er hele mennesker med en fornuftig afvejning mellem arbejdsliv og fritid i overensstemmelse med dine ønsker.


Vi tilbyder konkurrencemæssig løn, der alt efter dit ønske både kan være fast eller præstationsafhængig. Derudover tilbyder vi diverse medarbejdergoder.


Vi har et særdeles godt arbejdsmiljø med stort sammenhold i et miljø med erfaring, og hvor man altid kan få en second opinion hos en kollega.


Vi tilbyder og forventer, at du videreuddanner dig indenfor dine specialer både ved eksterne kurser og ved interne kurser, hvor vi hyrer de bedste undervisere til at komme hos os en hel dag med undervisning i på forhånd aftalte emner.


Stillingen indenfor insolvensret/konkursret
Vi forventer, at du har både teoretisk og praktisk erfaring med konkursret, og at du kan arbejde selvstændigt og systematisk samt tage ansvar for en effektiv behandling af konkursboerne. Hos os får du lov samtidig med, at du helt sikker vil udvikle dig fagligt på et højt specialiseret niveau.


Det er som nævnt et krav, at du har praktisk erfaring med behandling af konkursboer, og at du har haft insolvensret som kursusfag på kandidatuddannelsen.


Vi er en af de førende insolvensafdelinger i Danmark, og vi har ført mange principielle sager ved såvel Landsretterne som Højesteret om insolvensretlige spørgsmål.

Om firmaet

Om Advokatfirmaet Flemming Jensen

Advokatfirmaet Flemming Jensen beskæftiger pt. 9 jurister og 7 sekretærer og administrative medarbejder.

Du kan læse mere om Advokatfirmaet Flemming Jensen på vores hjemmeside www.fjlaw.dk.

Henvendelse vedrørende stillingerne kan ske til:

Advokatfirmaet Flemming Jensen

Dalgasgade 29 A, 3. sal

7400 Herning

Tlf. nr. 97 12 00 31

E-mail: fj@fjlaw.dk

Kontaktperson: Advokat Flemming Jensen

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte advokat Flemming Jensen på tlf. nr. 22 69 42 63 for en uformel drøftelse.

Ansøgning bedes fremsendt til Advokatfirmaet Flemming Jensen, Dalgasgade 29 A, 3., 7400 Herning eller pr. e-mail: fj@fjlaw.dk.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.