Mehl & Schierbeck Advokater søger en 3. års advokatfuldmægtig eller advokat

 

Kunne du tænke dig at arbejde med i et team, der arbejder med entreprise & fast ejendom, forsikring & erstatning samt retssager & voldgift på allerhøjeste faglige niveau, så se med her...


Vi er et dynamisk team, der servicerer store og små private virksomheder samt offentlige myndigheder inden for vores specialer. Inden for disse specialer bestræber vi os på at være blandt de bedste.


Vi lægger stor vægt på, at du bidrager til at sikre klienterne den bedst tænkelige oplevelse såvel juridisk som kommercielt. Du har som grundlag herfor gode teoretiske kvalifikationer og vigtigst af alt flair for det juridiske håndværk samt opmærksomhed på klienternes behov og udviklingen i de respektive brancher.


Vi har en uformel omgangstone forenet med en professionel tilgang til løsningen af vores klienters juridiske problemer, ligesom vi forventer, at alle medarbejdere bliver inddraget i og bidrager til udvikling af advokatforretningen på alle niveauer.


Du kommer på hold med fagligt ambitiøse og erfarne jurister, advokatsekretærer og studenter, som glæder sig til at indgå i et samarbejde med dig med henblik på at løse vores klienters udfordringer bedst muligt.


Arbejdet ligger inden for vores specialeområder.


Vi har flere årlige sociale arrangementer, herunder fredagsbar, en sommerfest og en julefrokost. Derudover prioriterer vi, at vores medarbejdere ved siden af arbejdet har mulighed for at passe familien og fritidsinteresserne.


Vores lyse og skønne kontorer er beliggende i hjertet af København.


Lønnen aftaler vi nærmere. Tiltrædelse snarest muligt.


Føler du dig hjemme i et eller flere af vores specialer, så send venligst snarest muligt en ansøgning, cv og karakterblad til advokat Mads Schierbeck på ms@mscadvokater.dk, advokat Rasmus Mehl på rm@mscadvokater.dk eller advokat Mads Søby på mso@mscadvokater.dk.


Ring også meget gerne på 2630 2615 (Mads Schierbeck), 2712 0263 (Rasmus Mehl) eller 2759 5643 (Mads Søby) for en uformel drøftelse, eller hvis du har spørgsmål til stillingen.

Om firmaet

-

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.