Advokatsekretær søges
Vi søger en engageret allround advokatsekretær. Stillingen indebærer forskellige opgaver, herunder telefonpasning, mødeforberedelse, skrivning efter diktat, men også behandling af dødsboer, hvor du får mulighed for at videreudvikle dine faglige kompetencer.
Hos os får du fleksible arbejdstider efter aftale, evt. mulighed for nedsat tid. Løn fastsættes ud fra dine kvalifikationer og erfaring. Vi har fokus på en god balance mellem faglige udfordringer og et sundt arbejdsmiljø.
Din profil:
Vi forestiller os, at du:
- Er ansvarsbevidst, grundig og formår at bevare overblikket.
- Er åben over for nye opgaver og udvikling samt villig til at lære nyt.
- Er serviceminded og fleksibel, da dine arbejdsopgaver vil spænde bredt, da vi er en mindre advokatvirksomhed.
Ansøgning:
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Tina Petersen på telefon 47760093.
Send din skriftlige ansøgning og CV til os på: advokat@j-andersen.dk
Om firmaet
Andersen & Svendsen advokater er en mindre advokatvirksomhed med speciale i skifteretlige sager, hvor vi fungerer som autoriseret bobestyrer og medhjælper ved Skifteretten i Hillerød. Læs mere om os på hjemmesiden: www.andersensvendsen.dk
Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.